17. september. 2026
Ny mulighed for forsikring af din båd
Dette henvender sig primært til dig, som har en kollektiv ansvarsforsikring af din båd gennem Bådlauget, men dig der har en egen forsikring kan med fordel også drage nytte af vore nye forsikring.
Bestyrelsen har indgået en aftale med Danske Tursejlere (DT) om kollektiv ansvarsforsikring af din båd. Der er en række umiddelbare fordele ved denne aftale:
- Forsikringen dækker henliggen på land og i vand (godkendt A havn) samt sejlads hele året.
- Du modtager magasinet Tursejleren 4 gange årligt.
- Forsikringspræmien er uændret kr. 300.
- Planende både op til 45 knob sejlhastighed kan også omfattes af den kollektive ansvarsforsikring mod et farttillæg på kr. 200.
- Mulighed for et attraktivt tilbud på en kaskoforsikring tilpasset netop dit behov.
- Du kan benytte alle medlemstilbud fra Danske Tursejlere.
Så hvad sker der nu?
Vi opsiger forsikringen hos Topdanmark (den gælder frem til årsskiftet) og tegner en ny med DT, som vil være gældende fra 1. januar 2027.
Vi meddeler allerede nu hvem, der er potentielle forsikringstagere – det er alle jer, der allerede er omfattet af vores kollektive ansvarsforsikring med Topdanmark.
Magasinet Tursejleren udgives som nævnt 4 gange årligt så derfor er det vigtigt, at jeres adresseoplysninger er korrekte.
Danske Tursejleres sekretariat registrerer jeres medlemskab herunder oplysninger om din båd. Derfor modtager du en mail fra Danske Tursejleres sekretariat, hvorefter du har mulighed for at logge ind på DT’s medlemsportal og opdatere dine oplysninger såfremt de ikke er korrekte.
Derfor er det vigtigt, at jeres mailadresser er korrekte og har du modtaget referat og regnskab fra vores generalforsamling i marts 2026, så har vi din korrekte mailadresse.
Har du allerede en ansvarsforsikring gennem DT, vil du blive overført til de nye vilkår og dermed få en lavere forsikringspræmie.
Hører vi ikke fra dig, vil du automatisk overgå til den nye forsikring, som skal betales samtidig med kontingentet senest 31. marts 2027 – ligesom vi plejer.
Ønsker du ikke at gøre brug af dette tilbud, skal du snarest meddele det til kassereren på mail frv.baadelaug@gmail.com
På bestyrelsens vegne
Søren Nielsen
10 maj 2026
Arbejdsdagen lørdag den 9. maj forløb også godt, meen tilslutningen kunne have været større. Stor tak til Nixon, Birte og Søren for indsatsen.
– Gerigter på vinduer/dør mod vest blev fuget og malet.
Så der resterer altså lige et par opgaver endnu:
– Relæ (el) skal udskiftes.
– Tag på skur skal udskiftes.
– Dør fra køkken til skur skal etableres.
– Skuret skal isoleres.
– Gulvet i klubhuset skal have anden omgang – den tager Søren Søgaard
– Salutkanonen skal have en foring.
26. april 2026
Arbejdsdagen lørdag den 25. april forløb fint. Vi startede med kaffe og morgenbrød kl. 0800. Fem timer senere var
– Sokkel mod P-pladsen repareret.
– Vinduer/dør mod vest efterisoleret og gerigter monteret.
– Luftfilter på loftet udskiftet.
– Skifterammer æresmedlemmer udskiftet.
– Rengøring i krogene og køkkenet gennemført.
– Oprydning på hylder mv. gennemført.
– Rullegardiner mod vest sat op.
Stor tak til Pia og Niels Winther, Birte og Søren, Mikael Winther, kaptajn Erik og Niels.
12. april 2026
Fra formanden:
“Så blev sæsonen 2026 skudt i gang med standerhejsning lørdag den 11. april. Kanonen holdt og flaget blev hejst til tops på vores klubhus. Det var en dejlig eftermiddag og aften med en flok glade mennesker og god mad og hygge. Vi fik ros for opslaget på køleskabet omkring arbejdsdage; den første har meldt sig og der kommer nok flere, så det ikke bare er bestyrelsen. Så formanden ser frem til et par gode dage, hvor vi sammen får sat flueben ved de opgaver, vi ønsker lavet.”
Forsikring – kollektiv <> lovpligtig
Vi har været i dialog med Topdanmark vedr. vores kollektive ansvarsforsikring og her er resultatet.
Vore ansvarsforsikring dækker hele året for både på land og i perioden 1. april til 15. november for både i vandet.
Ligger din båd i Frederiksværk Havn kræver havnen, at du har en ansvarsforsikring; den forsikring kan være den kollektive ansvarsforsikring, du kan tegne via Bådelauget – du kan naturligvis også tegne din egen forsikring. Både der umiddelbart kan omfattes af vores kollektive forsikring, er fartøjer under 15 meter, som ikke er planende – altså ikke speedbåde og vandscootere.
Det er kun både der ikke kræver den lovpligtige ansvarsforsikring, der kan omfattes af den kollektive bådansvarsforsikring.
Speedbåde, både og vandscootere eller lignende, som kræver et speedbåds-certifikat og dermed en lovpligtig ansvarsforsikring, skal have deres egen police/forsikring.
Årsagen er, at siden 15. maj 2018 har det været et krav, at speedbåde eller vandscootere skal have en lovpligtig ansvarsforsikring og der skal under sejlads, kunne fremlægges dokumentation over for myndighederne om, at båden er ansvarsforsikret og forsikringen opfylder lovens krav.
Dokumentationen skal bl.a. indeholde fartøjets identifikations nr. (bygge nr./skrog nr.) og det skal også dokumenteres, at forsikringen er i kraft og betalt.
Det er dit eget ansvar overfor dig selv og havnen at have den korrekte ansvarsforsikring.
Du bør læse mere på Søfartsstyrelsens hjemmeside: https://www.soefartsstyrelsen.dk/fritidssejlads/beviser-og-certifikater/speedbaadsbevis Nederst på siden finder du en hurtig og nem beregner, som kan fortælle, om dit fartøj kræver speedbåds-certifikat.